Jagten på det optimale liv: Hvornår bliver sundhed endnu en ting, vi skal lykkes med?
Vågner du også op og lader dit ur bestemme, om det bliver en god dag? I en verden fuld af biohacking og sundhedstrends er vores velvære blevet til endnu en præstation.
SKREVET AF: FREJA SANGILD BOYSEN ILLUSTRERET AF: NINA FAARUP
23. JULI, 2026
Du vågner. Før du rigtigt når at mærke efter, hvordan du har det, tjekker du dit ur.
Søvnscore: 62.
Nå. Så bliver det nok en dårlig dag.
Senere scroller du forbi en video, der fortæller dig, at du bør vente 90 minutter med din første kop kaffe. En anden fortæller dig om den perfekte morgenrutine. En tredje forklarer, hvorfor du bør gøre noget helt nyt for din krop, dit fokus eller din energi.
Alt sammen for at få det bedre.
Men hvornår bliver jagten på at få det bedre endnu en ting, vi skal præstere?
Vi har talt med Martin Riis Kastrup fra Hjernero om biohacking, sundhedstrends og hvorfor så mange af os bliver optagede af at optimere os selv.
Og ifølge ham handler det ikke kun om søvn, kost og træning. Men også om noget større.
Vi optimerer ikke kun vores vaner – vi optimerer også os selv
Ifølge Martin er ønsket om at forbedre sig selv ikke noget nyt. Mennesker har altid forsøgt at udvikle sig, lære mere og finde måder at få det bedre på.
Men noget har ændret sig.
I dag har vi adgang til flere råd, metoder og eksperter end nogensinde før. Vi kan måle vores søvn, følge vores restitution, tracke vores aktivitet og hele tiden finde nye ting, vi kan justere.
Og det kan være virkelig positivt.
Men det betyder også, at vi konstant bliver mindet om alt det, vi kunne gøre bedre.
“Det der står tilbage for mange unge på sociale medier er, at de i hvert fald skal gøre mere,” fortæller Martin.
Mere søvn, mere bevægelse, mere struktur, mere fokus, mere disciplin. Mere optimering.
Og ærlig talt? Det lyder ret udmattende. Men spørgsmålet er, om mere altid er svaret?
Løbeklubben er din nye identitet
Martin peger på, at interessen for selvoptimering også hænger sammen med den tid, vi lever i.
Hvor vores identitet tidligere i højere grad var knyttet til fællesskaber, traditioner og mere faste roller, er vi i dag i højere grad selv med til at skabe fortællingen om, hvem vi er.
Det giver frihed. Men det betyder også, at vi hele tiden skal tage stilling til, hvem vi er, hvad vi går op i, og hvilken version af os selv vi gerne vil være.
Derfor kan vores vaner også komme til at handle om mere end bare sundhed.
For uanset om du jagter “Clean-Girl-aesthetic” med matcha latte og pilates, eller om du optimerer dine tunge løft og protein-hacks på GymTok, så er mekanismen den samme: Gode, sunde vaner holder op med bare at være vaner. De bliver til en identitet. Noget, vi trækker over hovedet, og en måde at vise andre, hvem vi er.
Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.
“Jeg synes grundlæggende, det er en god ting, at folk går mere op i deres sundhed og bruger mulighederne for at få det bedre,” siger Martin.
Problemet opstår først, når alle de ting, vi gør for at få det bedre, begynder at få os til at få det værre.
Når ønsket om kontrol skaber mere støj
Måske kender du følelsen.
Du ville egentlig bare gerne have lidt mere energi. Så du begyndte at prioritere din søvn. Så begyndte du at tænke mere over din træning. Så din kost. Så din skærmtid. Så din morgenrutine.
Og pludselig havde du ti ting, du skulle huske hver dag for at føle, at du gjorde det godt nok.
Ifølge Martin kan mange sundhedstrends også forstås som et forsøg på at skabe kontrol i en tid, hvor meget føles usikkert.
For når du står midt i et intenst eksamenspres, kigger ind i et uforudsigeligt boligmarked og konstant scroller igennem en strøm af klima-crisis og dårlige nyheder på din telefon, kan tilværelsen føles fuldstændig umulig at styre.
Men du kan styre dine havregryn, dine skridt og hvor mange minutter du rammer i det kolde gys.
Det giver en tiltrængt ro midt i kaosset. Men kontrollen har en bagside. Det bliver hurtigt til endnu en tjekliste af ting, vi føler, vi skal leve op til.
“Engang drak vi bare en kop kaffe, når vi stod op. Nu får vi at vide, at vi ikke bør drikke kaffe de første 90 minutter. Og er det overhovedet rigtigt?” – Martin.
Pointen er ikke kaffen.
Pointen er, hvor hurtigt gode råd kan blive til regler.
Hvordan ved du, om dine vaner faktisk hjælper dig?
Måske handler det ikke kun om, hvilke vaner du har.
Måske handler det mere om dit forhold til dem.
For hvad sker der, når du ikke følger dem?
Hvis dit ur fortæller dig, at du har sovet dårligt – passer du så bedre på dig selv den dag? Eller starter du dagen med følelsen af allerede at være bagud?
Hvis du springer træningen over – kan du så give slip? Eller føles det som om, du fejlede?
For Martin handler et balanceret forhold til sundhed ikke om aldrig at have mål, rutiner eller ambitioner.
Det handler om fleksibilitet. At huske, at kroppen godt kan klare, at vi ikke gør alting perfekt hele tiden.
Måske behøver vi ikke fikse alt på én gang
Martin arbejder selv med performance og vaner – og han synes også selv, det kan være spændende at teste nye ting.
Men netop derfor har han også lavet en regel for sig selv.
Når han mærker, at der er for mange ting, han gerne vil ændre på én gang, bruger han tre kategorier:
Fortsæt: Hvad gør jeg allerede, som jeg har brug for at sætte ekstra fokus på?
Stop: Er der noget, jeg bruger energi på, som faktisk ikke hjælper mig?
Start: Hvad er én ny ting, jeg gerne vil prøve?
Men den vigtigste del er begrænsningen.
Han må maksimalt arbejde med tre ting ad gangen. Hvis han allerede har tre ting under “fortsæt”, må han ikke starte noget nyt. Han må kun vælge én ting, han vil stoppe med – og én ting, han vil begynde på.
For nogle gange handler udvikling ikke om at tilføje mere, men om at vælge, hvad der faktisk skal have vores energi.
De kedelige råd holder ofte længst
Når vi hele tiden møder nye trends, kan det være svært at finde ud af, hvad der faktisk betyder noget.
Martins råd er at kigge efter det, der bliver ved med at gå igen.
Og ofte er det de ting, der ikke lyder særligt revolutionerende: søvn, relationer, mad, der giver kroppen det, den har brug for – og bevægelse.
Det betyder ikke, at vi skal stoppe med at være nysgerrige. Det kan være både sjovt og meningsfuldt at lære sig selv bedre at kende og finde ud af, hvad der virker for én.
Men måske kan vi også øve os i at stille spørgsmålet:
Gør jeg det her, fordi det faktisk giver mig mere energi, glæde og overskud?
Eller gør jeg det, fordi jeg har fået følelsen af, at det er endnu en ting, jeg burde gøre?
For måske behøver vi ikke altid en ny morgenrutine, en ny app eller endnu en regel for at få det bedre.
Måske har vi nogle gange bare brug for at sove lidt mere, grine lidt mere, være sammen med mennesker vi holder af – og drikke den kop kaffe, når vi faktisk har lyst til den.
OM INTERVIEWET
Artiklen bygger på et interview foretaget af SocialSpace med Andreas Bergmann som er kommunikations- og engagementschef i Bryd Tavsheden
BRYD TAVSHEDEN hjælper børn og unge i alderen 13-24 år med at tale om vold. Det kan enten være vold i hjemmet eller i et kæresteforhold. Find dem her