Performative male: Er han følsom eller bare taktisk
København, 2026:
Han bærer mulepose, har neglelak på, læser All About Love af Bell Hooks og taler åbent om sine privilegier. Men mener han det, eller har han bare regnet ud, hvad der virker på Hinge?
SKREVET AF: FREJA SANGILD BOYSEN ILLUSTRERET AF: NINA FAARUP
29. MAJ, 2026
Der er opstået et nyt begreb, et begreb hvor vi ikke bare vurdere hinanden for hvad vi gør. Men også hvorfor vi gør det.
“Performative male”.
Er det et udtryk for reel forandring, eller er det blot et nyt redskab til manipulation? Vi har talt med Andreas Bergmann om fænomenet, der splitter internettet.
Andreas er kommunikations- og engagementschef i Bryd Tavsheden, som arbejder mod vold i relationer, og så er han bare generelt optaget af det, der sker mellem mennesker, når vi prøver at navigere i verden.
Det er også i den forbindelse at begrebet “performative male” har fanget hans interesse.
“Det er mænd, der performer klassisk feminine eller feministiske ting for at få adgang til sex med kvinder.” – Andreas
Det er måske sat skarpt op. Men det er også derfor, begrebet har fået fat.
Når følelsen er off
Mange kan måske genkende følelsen af, at noget ikke helt hænger sammen. At stå overfor en, der siger alt det rigtige, men hvor det alligevel føles off. Hvor ordene er der, men handlingerne halter. Det er den oplevelse, begrebet forsøger at indfange.
I teorien handler begrebet om intention. Men i praksis er det sjældent intentionen, vi faktisk reagerer på. Vi reagerer på det, vi kan se. På udtryk, stil og måden nogen fremstår på. På hvordan de taler, hvad de læser, og hvordan de placerer sig selv i rummet.
Vi kan ikke læse tanker og intentioner
Ifølge Andreas bevæger vi os ind i et farligt terræn, når vi gør os til dommere over andres intentioner
“Hvorvidt nogen har en tote bag eller neglelak… det er et virkelig dårligt kriterie at vurdere ud fra, om nogen er til at stole på.” – Andreas
Alligevel er det ofte sådan, begrebet bliver brugt. Ikke som en vurdering af, hvordan mennesker faktisk er i relationer over tid, men som en hurtig aflæsning af, hvordan de ser ud i et øjeblik.
Og det er her, det begynder at skride.
For hvis det, vi prøver at vurdere, en intention, så bevæger vi os ind i noget, vi ikke har adgang til.
“Hvorvidt nogen har en adfærd for at manipulere med andre, eller fordi de bare er sådan, bor i intentionen bag det vi gør, og vi kan ikke vide, hvad andres intention er.” – Andreas
Alligevel opfører vi os, som om vi kan.
Og så begynder begrebet at glide fra at være en kritik af manipulation til at blive en måde at sortere mennesker på. Ikke ud fra hvad de gør, men ud fra hvordan de fremstår.
Konsekvensen er, at det ikke kun er dem, der bevidst spiller en rolle, der bliver ramt. Det er også dem, der prøver at gøre noget andet. Dem, der ikke passer ind i det klassiske maskulinitetsbegreb. Dem, der er i gang med at finde ud af, hvem de egentlig er.
Paradokset: Udskammer vi det, vi ønsker mere af?
Det er her, det store paradoks opstår. Det, der skulle være et opgør med giftig adfærd, risikerer at gøre det sværere for mænd at rykke sig.
“Det ikke jo en dårlig ting at læse bøger, kvinder har skrevet, men det er det, vi ender med at udskamme” – Andreas
Og så opstår der et paradoks. For hvis det bliver risikabelt at være reflekteret og følsom som mand, hvad er så det sikre valg?
At lade være.
Plads til at øve sig
Samtidig overser hele snakken noget ret basalt. At vi alle sammen performer lidt. Ikke nødvendigvis for at manipulere, men fordi vi er i gang med at finde ud af, hvem vi er.
“I ungdomsårene er man jo i gang med at forme sin identitet, så det giver god mening, at man performer noget for at finde ud af, hvad der føles rigtigt.” – Andreas
Så næste gang man får lyst til at kalde nogen “performative male”, er det måske værd at stoppe op og spørge sig selv, om det er noget, man faktisk har set over tid, eller om det er en umiddelbar reaktion på det, man tror, man kan aflæse.
For hvis vi begynder at dømme hinanden på det, vi ikke kan se, bliver det ret hurtigt svært at skelne mellem dem, der spiller en rolle, og dem, der faktisk prøver at gøre noget anderledes.
Og så er spørgsmålet, om vi i virkeligheden er endt tættere på det, vi prøver at gøre op med.
OM INTERVIEWET
Artiklen bygger på et interview foretaget af SocialSpace med Andreas Bergmann som er kommunikations- og engagementschef i Bryd Tavsheden
BRYD TAVSHEDEN hjælper børn og unge i alderen 13-24 år med at tale om vold. Det kan enten være vold i hjemmet eller i et kæresteforhold. Find dem her