bliv ambassadrør

skal du være ambassadør for os?

Som ambassadør bliver du en del af en bevægelse, et fællesskab og en platform der kæmper for, at styrke den mentale sundhed

kort om ambassadørskab

Som ambassadør hos os bliver du en del af en bevægelse, et fællesskab og en platform der sætter fokus på mental sundhed. Du er med til at skabe mere åbenhed og til at bryde med stigma og tabu, der ofte omgiver trivsel, sårbarhed og det at have det svært.

Du behøver ikke have alle svar eller en bestemt baggrund.
Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig, dele dine perspektiver og være med til at skabe håb og handlemuligheder, også når livet er svært. Som ambassadør kan du være med til at udvikle events, skabe indhold og tage initiativ til nye idéer, både digitalt og lokalt. Du engagerer dig i det omfang, der giver mening for dig, og dit engagement kan ændre sig over tid. Der er plads til forskelligt tempo og forskellige livssituationer.

Ambassadørskabet bygger på et fællesskab med ansvar og indflydelse. Vi arbejder ud fra et klart værdigrundlag: at sætte mennesket før diagnosen og at skabe håb og handlemuligheder, når livet er svært.

ungeambassadør

Som ungeambassadør er du en del af den gruppe, der er med til at drive SocialSpace i praksis. Dine erfaringer og perspektiver er med til at forme aktiviteter, samtaler og indsatser og være med til at gøre samtalen om mental sundhed mere ærlig og tilgængelig.

Som ungeambassadør kan du blandt andet:

  • være med til at udvikle og afvikle events og talks
  • bidrage til indhold og formidling på sociale medier og andre platforme
  • tage initiativ til egne idéer og projekter med støtte fra SocialSpace
  • være med til at dele viden om, hvor man kan finde fællesskab, støtte og hjælp

Du bliver en del af et fællesskab med andre ungeambassadører, hvor der er plads til både engagement, tvivl og udvikling. Her bliver dine input taget alvorligt, og du er med til at præge SocialSpace, både nu og i fremtiden.

Bemærk: Vi optager nye ambassadører løbende i puljer, så vi kan tage godt imod alle.
Derfor kan der gå lidt tid, før du får svar på din ansøgning – men vi glæder os til at læse den! <3

skal du med på holdet?

Bliv ambassadør for SS

Vi glæder os til at høre fra dig! Når du trykker på knappen, giver du os lov til at kontakte dig om ambassadør-rollen og sende dig relevant info om SocialSpace. Du kan altid melde dig fra igen.