event
GRATIS INDGANG
en samtale om AT FINDE balance
Kender du følelsen af at blive slået ud af kurs, når livet pludselig ændrer sig? Eller følelsen af konstant at skulle balancere mellem forskellige sider af dig selv, forventninger udefra og det, du egentlig mærker indeni?
At finde balance er ikke noget, man én gang for alle lærer. Det er noget, vi hele tiden skal øve os i.
For mange af os handler hverdagen om at finde fodfæste i alt det, der bevæger sig omkring os. Om at navigere i pres, relationer, ambitioner og ting vi ikke kan kontrollere, samtidig med at vi prøver at holde fast i os selv.
At mærke hvornår man skal trykke på speederen, og hvornår man skal bremse. Hvornår man skal give slip på kontrollen, og hvornår man skal sætte grænser. Hvornår man skal holde noget tæt på sig selv, og hvornår man skal sige det højt. Livet er en konstant balanceren. Og nogle gange tipper vi lidt til siden — andre gange vælter vi helt. Det er en del af det at være menneske.
Derfor inviterer vi til ‘En samtale om at finde balance.’
En aften, hvor vi sammen dykker ned i de udfordringer, dilemmaer og erfaringer, som vores paneldeltagere selv har stået i. Vi skal tale om det, der kan slå os ud af kurs — men også om det, der hjælper os tilbage igen.
Det her er ikke en debat.
Ingen kommer med en perfekt opskrift.
Og ingen sidder med alle svarene.
Til gengæld skaber vi et rum med plads til refleksion, genkendelse og nuancer — og til at være menneske midt i alt det uperfekte.
Hele aftenen afsluttes med SocialSpaceDining, hvor vi sørger for lækker mad og god stemning, så der er plads til at blive hængende, snakke videre og møde andre. Så tag dine venner med under armen, eller kom som du er – du kommer ikke til at være alene uanset!
Vi glæder os til at se dig!
Eventet er gratis og særligt for dig, der er ved at tage hul på voksenlivet — du skal blot tilmelde dig.
Dato:
16. juni. 2026
Tid:
17.30 – 19.30
Sted:
Storms Pakhus, Lerchegade 4, 5000 Odense
deltagere og speakers
Helin Erdem
podcast, TV-vært og skuespiller
Hele mit liv har jeg balanceret mellem to kulturer. Jeg har følt, at jeg måtte kompensere for min fremmedhed ved konstant at præstere for at fortjene Danmarks kærlighed – en kærlighed, der ofte har virket betinget af, at jeg tilsidesatte kurderen i mig selv. Jeg har selvoptimeret, tilpasset og kontrolleret min krop og mit udtryk, så jeg blev mere fordøjelig, ikke kun som kurder, men også som kvinde.
MAGNUS SØRENSEN
Ung-ambassadør for SocialSpace
Jeg har bipolar lidelse og lever hver dag med at finde balancen mellem det maniske og det depressive.
Det har lært mig, hvor skrøbelig den mentale og følelsesmæssige balancen kan være — men også hvor menneskeligt det er. For selv mennesker uden bipolar lidelse kender følelsen af at svinge mellem perioder.
Josefine Ingtoft
terapeut for Avilius
At finde balance er en af de sværeste opgaver lige nu i vores travle samfund. I mit arbejde møder jeg ofte mennesker, der netop længes efter mere ro, nærvær og frihed i relationen til sig selv og andre. For mig handler balance ikke om perfektion, men om at kunne være i kontakt med sine behov, grænser og lyst. Det er dér, omsorg, livsglæde og ægte forbindelse kan eksistere.
FREJA SANGILD
Stifter af SocialSpace
Freja er aftenens vært og moderator og vil gøre brug af sine mange års arbejde inden for mental sundhed, til at få alle de vigtige perspektiver frem.
tilmelding til odense
Dato:
18. juni. 2026
Tid:
17.30 – 19.30
Sted:
FOLK, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C
deltagere og speakers
SOFIE RIISE NORS
tegneserieforfatter og feminist
Som 25 opdager jeg en tumor i min venstre arm. Mit liv går fra at være bekymringsfrit med fest og byture, til kemo, smertestillende medicin, hospitalsbesøg og til sidst en sygemelding. Det har taget mange år, at finde balancen, i mit nye liv. Og selvom jeg hver dag stadig, her 6 år senere, er i en proces om accept, så har jeg lært at navigere i det fysiske og mentale pres ved hele tiden at forventningsafstemme mit liv, med mig selv.
KIRSTINE SLYK
Ung-ambassadør for SocialSpace
Nanna Marie von Qualen
Cand.mag.Pæd.Psych., Founder af heleliv.dk & Forfatter
Min mission – både personligt og professionelt – at gå forrest og vise, at det er okay ikke at være perfekt. Vi skal kunne fejle, være os selv og insistere på at blive behandlet med værdighed og respekt i skolen, på jobbet og i samfundet. Også på de dårlige dage.
FREJA SANGILD
Stifter af SocialSpace
Freja er aftenens vært og moderator og vil gøre brug af sine mange års arbejde inden for mental sundhed, til at få alle de vigtige perspektiver frem.
tilmelding til aarhus
Vores events bliver afholdt med støtte fra
