event

GRATIS INDGANG

Utilstrækkelighed - en snak om tvivl og accept

En ærlig samtale om følelsen af ikke at være god nok

Har du også dage, hvor du føler, at du ikke slår til? At du burde være mere – gøre mere – være bedre? Du er ikke alene.
Mange af os kæmper med følelsen af utilstrækkelighed. Den der indre stemme, der fortæller os, at vi ikke er gode nok. Til jobbet. Til studiet. I venskaber. I os selv.

I denne TALK skruer vi ned for facade og perfekthed – og op for det ærlige. Vi har inviteret Pauline Lykke og Jørn Skoven til at dele deres personlige historier om at føle sig utilstrækkelig. De fortæller, hvordan følelsen har fyldt i deres liv – og hvad der har hjulpet dem med at finde mere ro i sig selv.

Efter oplæggene inviterer vi til en åben samtale, hvor Pauline, Jørn og en rådgiver fra Headspace svarer på spørgsmål og deler perspektiver. Du kan stille dine egne spørgsmål – eller bare læne dig tilbage og lytte.
Denne TALK er for dig, der:

  • Kender følelsen af ikke at være god nok
  • Er træt af at sammenligne dig med alle andre
  • Gerne vil høre andres erfaringer og måske blive lidt klogere på dine egne
  • Har brug for at mærke, at du ikke er den eneste

Det bliver ærligt. Uperfekt. Og forhåbentlig lidt lettende.

Vi glæder os til at se dig! <3

Dato:

4. juni. 2025

Tid:

17.30 – 19.30

Sted:

Urban 13, Bispeengen 20, 2000 Frederiksberg

deltagere og speakers

Jørn Skoven

Mønsterbryder, Rejseblogger & foredragsholder

Utilstrækkelighed er et tema jeg selv kender til helt fra barndommen af; følelsen af ikke at være god nok, og følesen af ikke at være ønsket. Det var med at føre mig ind i en kriminel løbebane. Det er jeg kommet ud af nu – og i dag føler jeg mig godt tilpas i mig selv. 

Pauline Lykke

Influencer og under uddannelse til psykoterapeut

Kasper Brun

Rådgiver for Headspace

FREJA SANGILD

Stifter af SocialSpace

Freja er aftenens vært og moderator og vil gøre brug af sine mange års arbejde inden for mental sundhed, til at få alle de vigtige perspektiver frem.

tilmelding:

Eventet er afholdt <3 

Vores events bliver afholdt med støtte fra