Lyt og forstå: Kroppen er en del af samtalen
Skrevet af Sandra Pedersen, ambassadør for SocialSpace
Vi har alle den ene ting - en sang, der får vores bryst til at svirre, en barndomsgade, der fylder os med uro, eller en slidt sweater, der bringer uventet trøst. Før vi overhovedet registrerer følelserne, reagerer vores kroppe. En klump i halsen, en knude i maven, en pludselig bølge af varme eller spændinger. Dette er ikke tilfældige fornemmelser; de er beskeder.
Vores kroppe taler sproget fra vores fortid, selv når vores sind forsøger at komme videre. Den fysiske form er et levende arkiv over vores oplevelser. Selv når vi tror, vi har sluppet noget, holder vores kroppe fast - subtilt afspejler det vægten af vores følelser på måder, vi ofte overser.
Arkivet under huden
Men vi bliver normalt lært at ignorere disse signaler. Vi børster spændinger af som blot stress, følelsesløs ubehag med distraktioner og vi overbeviser os selv om, at det at presse igennem er den eneste vej frem. Og i dagens verden er det nemt at flygte. Sociale medier, streaming tjenester, endeløs scrolling – alt for at forhindre os i at sidde med det, der føles ubehageligt.
Men hvad nu hvis vi i stedet for at undgå disse fornemmelser vendte os mod dem? Hvad hvis vi så dem, ikke som tilfældige gener, men som invitationer til at hele, lytte og forstå?
Blide afbrydelser, varig forandring
I dette øjeblik, uden at du overhovedet tænker over det, banker dit hjerte. Dine lunger trækker vejret. Dit nervesystem har kontrollen og holder dig stille og roligt i live. Det samme sker med dine følelser – din hjerne frigiver kemikalier baseret på det du oplever, og med tiden skaber din krop mønstre. En velkendt lugt, en bestemt ret, selv den måde nogen kigger på dig, udløser en automatisk reaktion, fordi din krop er blevet trænet til at reagere, før dit sind indhenter det.
Hvis vi ikke holder pause for at tjekke ind, kører disse indtryk på autopilot. Vi bærer rastløshed uden at vide hvorfor. Vi bliver utrygge ved ord, der ikke behøver at gøre ondt. Vi føler os udmattet uden at vide hvorfor.
Når smerte hober sig op i kroppen, skaber det mønstre af spændinger, forsvar og dysregulering. At tale om vores følelser hjælper, men indsigt alene løser ikke altid følelsen af at være fanget i kroppen. Meningsfuld ændring kan findes i kroppens bevidsthed - at lære at genkende og forsigtigt forstyrre disse mønstre ved deres start.
Bevidsthedens stille kraft
Din krop er ikke din fjende. Den har altid forsøgt at beskytte dig. Smerten, angsten, udmattelsen - det er ikke forræderi; det er signaler. Det er din krops måde at bede om opmærksomhed og forståelse.
Når du sætter kampen med kropslige reaktioner på pause og begynder at lytte, bliver din krop en gammel ven. En du altid har været bekendt med, men ikke har dedikeret tid til at opbygge en relation til. Når du udforsker dette forhold, begynder heling at føles mindre som en kamp og mere som en samtale. Med tålmodighed og medfølelse kan du vende dig indad, ikke bare for at komme igennem, men for at genoprette forbindelsen.
Fordi kroppen bærer ikke kun smerte. Den bærer styrke. Og når du lytter, vil den vise dig en vej igennem. Men hvordan ser det egentlig ud at lytte? Hvordan afbryder vi den velkendte kadence af spændinger og automatiske reaktioner?
I de mindste bevægelser taler kroppen
Det starter med små øjeblikke af bevidsthed. Prøv nu at lægge mærke til, hvor du holder spændingen. Kryber dine skuldre op mod dine ører? Er din kæbe knyttet sammen? Holder du vejret uden at være klar over det? Læg en hånd på dit bryst - mærk den stabile rytme af dit hjerteslag, stigningen og faldet i dit åndedræt, fokusér på disse autopilot funktioner. Spørg dig selv: Hvad prøver min krop at fortælle mig? Hvad har vi været uvillige til at føle? Hvilke fornemmelser har jeg ikke givet plads til?
Det her handler ikke om dømmekraft eller skyld. Det handler om nysgerrighed over for din krop og dens reaktioner - at tune ind i stedet for at lukke ned.
Hvis du mangler tid, så ryst dine arme og ben ud, tag en dyb indånding eller træd udenfor for et øjebliks frisk luft som en slags nulstilling af nervesystemet. Gør noget, der beroliger dig - lyt til en sang, der får dig til at føle dig tryg, lav et måltid, der bringer trøst, eller bare sid i stilhed.
Tapetet indeni: Hvordan små bevidsthedstråde forvandler os
Små omsorgshandlinger minder din krop om, at den bliver set, at den bliver hørt, at den er sikker. I starten kan disse indtjekninger føles meningsløse, som om intet ændrer sig. Selv efter anden, tredje eller fjerde gang kan det virke som om, du ikke kommer nogen vegne. Men forandring sker gradvist. Over tid holder det at tune ind på din krop op med at føles som et bevidst valg og bliver en vane. I stedet for aktivt at tjekke ind, vil du naturligvis genkende spændinger, forstå, hvad din krop har brug for, og reagere med omhu. Med øvelse vil du ikke bare bemærke ubehag - du vil lære, hvordan du navigerer i det.
Vores kroppe rummer enhver oplevelse, enhver følelse, hvert stykke af vores livserfaringer. Den spænding og smerte, vi føler, er ekkoer af vores historier, påmindelser om, hvad vi har båret på. Når vi holder op med at gøre modstand og begynder at lytte, skaber vi rum til forløsning, genopbygger tilliden til os selv og opdager, at under spændingen er der modstandskraft (relisience).