Når verden larmer, og du glemmer, at du stadig er nok

"Hvordan kan alle andre have styr på det hele, når jeg bare prøver at følge med?" Det spørgsmål dukker op igen og igen, hos mange af os. Og det er ikke, fordi vi ikke prøver. Faktisk prøver vi måske for meget. Alligevel lander mange i den samme følelse: Utilstrækkelighed.

Vi har talt med Kasper Bruun, ungerådgiver i headspace, om netop den følelse. Ikke for at finde en hurtig løsning – men for at forstå den lidt bedre. Og for at minde hinanden om, at vi ikke er alene med den.

En ny generation af skam

Kasper har arbejdet i headspace i fem et halvt år. Han har talt med hundredvis af unge – og det er især én følelse, der går igen: Skam. Ikke nødvendigvis fordi de har gjort noget forkert, men fordi de føler, de ikke er nok. Ikke kloge nok. Ikke glade nok. Ikke "på vej nok". Og de bærer det ofte alene.

"Mange af de unge, der kommer ind i headspace, har en oplevelse af, at alle andre klarer det hele. Men sandheden er, at rigtig mange går og kæmper med det samme," siger Kasper.

Han peger på, at vores tid er præget af et usynligt pres. Et pres, som vi ofte ikke kan se, men som sætter sig i kroppen som uro, sammenligning, skam og udmattelse. Vi skal præstere i skolen, have et socialt liv, spise sundt, tage os af klimaet, være gode partnere og få likes på Instagram. Gerne alt sammen på én gang.

"Det er som om, 70 % ikke længere er godt nok," siger Kasper. "Unge i dag føler, de skal yde 110 % i alle livets områder. Men det kan ingen holde til."

Diagnoser og det sort-hvide blik

En del af forklaringen, mener Kasper, ligger i vores måde at tale om mistrivsel på. Vi er begyndt at bruge psykologiske begreber i hverdagen. Og selvom det kan være godt, fordi det bryder tabuer, kan det også blive en fælde:

"I dag er man ikke bare ked af det – så er man deprimeret. Man er ikke nervøs – man har angst. Men nogle gange har vi bare en dårlig dag. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi fejler noget," siger han.

Den sproglige sort-hvidhed smitter af på vores selvbillede. Vi kommer til at tro, at vi enten er stærke – eller i stykker. Enten lykkes vi – eller også er vi forkerte. Men som Kasper siger:

"Livet leves i gråzonerne. Og det er okay. Det er faktisk der, det meste af livet foregår."

Så hvad kan vi gøre?

Først og fremmest: Vi kan tale om det. Ikke kun med fagpersoner, men med hinanden. En god ven. En søskende. Din mor. Eller bare en, du har tillid til.

"Der er så meget lettelse i at sige det højt. At nogen siger: 'Det kender jeg godt.' Det kan ændre hele følelsen," siger Kasper.

I Headspace arbejder de med at stille spørgsmål frem for at give svar. Og nogle gange starter det med noget så lavpraktisk som at kigge på en ungs kalender:

"Vi beder dem tage deres uge med – og så ser vi på, hvad de egentlig bruger deres tid på. Ofte er det alt for meget. Så laver vi en øvelse: Hvis du skulle vælge noget fra, hvad ville det så være? Det åbner op for en vigtig erkendelse: Du er ikke doven – du er overbelastet."

Når sammenligningen tager overhånd

Det er næsten blevet normalt at sammenligne sig hele tiden. Gennem sociale medier ved vi, hvad alle de andre laver. Vi ved, hvem der træner mest, spiser sundest, rejser længst og får 12 til eksamen. Og vi glemmer, at meget af det, vi ser, er iscenesat.

"Der er en kæmpe forskel på det liv, vi ser, og det liv, folk lever. Men vores hjerner tror på det, de ser. Så vi ender med at tro, at vi er de eneste, der ikke har styr på det hele," siger Kasper.

Men måske er der håb. Kasper oplever dog et skifte de seneste år, hvor flere unge begynder at tage afstand fra ideen om det perfekte. Nogle fravælger sociale medier, prioriterer nærvær og siger fra over for det, der ikke føles meningsfuldt. Det er små, men betydningsfulde skridt.

Du må gerne tage plads

"Mange unge siger: 'Jeg vil ikke tage tiden fra nogen, der har det værre end mig.' Men der er ikke en smerte-konkurrence. Hvis du føler, det er svært, så er det vigtigt. "Punktum."

Og hvis man ikke ved, hvor man skal gå hen, så kan headspace være et sted at starte. Du behøver ikke have en diagnose. Du behøver ikke engang have styr på, hvad du vil sige. Du skal bare komme som du er.

"Vi er ikke eksperter i ungdomslivet – men vi er eksperter i at lytte til dig, der lever det."

Hvad er headspace? – kort fortalt

- Headspace er et gratis, anonymt og uforpligtende rådgivningstilbud for unge mellem 12–25 år.
- Du kan komme ind med alt – stort som småt.
- De har centre i hele landet, og du kan også chatte eller få videosamtale.
- Der er ingen krav, ingen journal og ingen henvisning – bare nogen at tale med.
- Headspace har over 700 frivillige rådgivere og har hjulpet titusindvis af unge siden opstarten i 2013.
- Hvis din udfordring kræver mere hjælp, guider headspace dig videre til det rigtige sted – i dit tempo.

Du er ikke forkert – du er menneskelig

Utilstrækkelighed er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at du prøver at være alt på én gang – i en verden, der ikke altid giver plads til pauser. Du skal ikke gøre dig fortjent til ro, fordybelse eller nærvær. Du har allerede ret til det.

Og du behøver ikke stå alene med det. I headspace bliver du mødt som den, du er – ikke som den, du burde være. Ingen journal. Ingen dom. Bare nogen at tale med.