Har du haft det svært? Eller er du interesseret i mental sundhed og trivsel? Vi leder efter deltagere til vores nye community af unge til unge for bedre at forstå, hvad der er vigtigt for børn og unge. Vi mener nemlig, at børn og unge skal høres og have lov til selv at sætte ord på, hvordan vi kan understøtte dem.
Vi ønsker at skabe et trygt og støttende fællesskab, hvor du kan dele dine erfaringer og gøre os klogere, så vi sammen kan skabe de bedste løsninger for børn og unge.
Vi leder efter børn og unge i alderen 10-30 år til ungepanelet.
Og du kan også være med!
Du har måske selv haft det svært eller kender nogen, der har haft det svært. Det kan også være, du brænder for mental sundhed og ønsker at gøre en forskel for andre børn og unge, der har det svært.
Vi holder til i København. Men bor du i Jylland eller på Fyn og vil gerne være med, så fortvivl ej. Du kan nemlig være med online.
Ungepanelet hjælper og guider os, så vi hele tiden ved, hvad der fylder hos børn og unge. Ungepanelet hjælper os med at forstå, hvorfor børn og og unge ikke trives, og hvad vi kan gøre for at skabe gode løsninger.
Konkrete opgaver kan fx være at deltage i workshops, hvor du bringer dine idéer på banen til, hvordan vi fremmer børn og unges mentale sundhed og trivsel. Det kan også være, du har mod på at stille dig i fronten med korte testimonials.
Overvejer du, om det kunne være noget for dig at være med? Eller vil du bare gerne vide lidt mere om ungepanelet?